OCD eller et opstillet billede?

Nogle ville måske kalde det OCD, andre et opstillet Instagram-venligt billede, men gør det noget ved hele oplevelsen? - Mit svar er JA!

Prøv at forestil dig selv stå med den flotteste æske fyldte chokolader i hånden, indpakningen er lækker og når du åbner æsken, bliver du mødt med den skønneste duft af chokolade. De ligger alle sammen så fint, lige der, helt klar til at du sætter tænderne i dem. Men hov, vent lidt - hvad nu hvis du får fat i en, du ikke kan lide, hvis indeholdet ikke er hvad du forventer, eller hvis du lige netop rammer den, der er din ynglings.
Forventningensglæde er STOR, og de fleste mennesker vælger at tage en, selvom der er en chance for, at få fat i den som de ikke kan lide, og hvis nu uheldet er ude (Gud forbyde det), ja så lægger man den pænt ind i en serviet og prøver lykken en gang til og hvorfor så det? 

LÆKKERHED - lige præcis fordi æsken er skøn, duften er vidunderlig og alle chokoladerne er lagt præcist ned i en form, så de alle kan være der, i et smukt mønster, så vælger vi at gå "ombord" og prøver lykken :-)

For det havde jo ikke været det samme, hvis alle chokoladerne blev leveret i en frysepose, hulter-til-bulter, måske med en lille sløje på, bare for at gøre lidt ud af det - vel? :-)

Så gør dig selv den tjeneste - bare engang i mellem - altså når tiden er til det, at gøre lidt ud af det, det kræver faktisk ikke det store. Mind dig selv om hvilke følelser det giver dig, når du står med den æske fyldte chokolader, lige inden du sætter tænderne i en af dem og overfør så dem til din egen tallerken. Det kan være i form af en lille dusk på toppen, eller som på billedet, at hver lille topping får sin helt egen række. 

ENJOY :-)

 

 

 

 

0 kommentar

Skriv

Kommentar er modereret